Kravlegårde
En god kravlegård er uundværlig for både dig og dit barn. Når du vil ordne praktiske gøremål i hjemmet, kan dit barn lege trygt og godt i den smarte kravlegård. På den måde kan du være sikker på, at din krudtugle ikke tager på uønskede eventyr, mens du tager dig af de huslige pligter. Her på siden finder du et stort udvalg af kravlegårde til dit barn i forskellige størrelser og udformninger. Du kan derfor altid finde et møbel, der passer til jeres hjem og behov, når du handler hos BabyTrold. |
Hvad er fordelene ved en kravlegård?
Alle forældre ønsker naturligvis at passe på sit barn – også inden for hjemmets trygge rammer. Og her er en kravlegård ideel. En sikker kravlegård er svær at undvære, når du gerne vil have frie hænder til at klare forskellige ting i hjemmet. Du har sikkert en del opgaver i hjemmet, som kan være svære at ordne, når du samtidig skal holde øje med dit barn. Til dette formål er en kravlegård helt fantastisk, fordi den sørger for, at dit barn har det trygt og godt, mens du for eksempel rydder op eller laver mad. Samtidig kan barnet hele tiden se dig, og I kan kommunikere, mens du er i gang med andre ting. Det skaber tryghed og mulighed for samvær, selv når du ikke lige har mulighed for at have barnet på armen.
Hvornår kan jeg bruge en kravlegård?
En kravlegård er en fantastisk løsning, når du gerne vil sikre, at dit barn er i trygge og hyggelige omgivelser, mens du får hænderne fri til at klare praktiske opgaver som opvasken, madlavningen eller ophængning af vasketøj. Den giver barnet et afgrænset og sikkert område, hvor det kan lege, hvile eller udforske legetøj, uden at du skal bekymre dig om, at det bevæger sig ud på opdagelse steder, der ikke er babyvenlige.
Du kan typisk bruge en kravlegård op til omkring 10 måneders alderen. Det præcise tidspunkt for, hvornår du skal stoppe med at bruge kravlegården, afhænger dog af barnets udvikling. Nogle børn begynder tidligt at trække sig op og forsøge at klatre ud, hvilket kan være tegn på, at de er klar til mere fri bevægelse. Husk, at alle børn udvikler sig forskelligt, så du kan tilpasse brugen til netop dit barns behov.
Lad kravlegården danne ramme om læring og leg
Kravlegården er ikke kun et praktisk redskab for forældre – den er også en fantastisk ramme for dit barns leg og læring. Den giver et sikkert legeområde med trygge afgrænsninger, som giver barnet frihed til at udforske og udfolde sig uden risiko for at komme til skade. Her kan dit barn træne sine motoriske færdigheder, eksempelvis ved at løfte hovedet under mavetid, eller blive stimuleret gennem leg med forskelligt legetøj.
Når dit barn er helt lille, kan du gøre kravlegården ekstra spændende ved at spænde en snor med legetøj hen over, som barnet kan kigge på og række ud efter. Dette styrker både synssansen og hånd-øje-koordinationen. Senere kan du introducere bøger, klodser eller sanselegetøj, der giver barnet nye oplevelser og indtryk. Kravlegården bliver dermed et trygt og hyggeligt sted, hvor leg og læring går hånd i hånd, mens du kan være nærværende eller få klaret dagens gøremål.
Skab ekstra sikkerhed i kravlegården for de helt små børn
Til barnets første tid anbefaler vi, at du bruger en sengerand, som gør det sjove legerum endnu mere sikkert for dit barn. Her har barnet frihed til at lege og tumle rundt uden at slå sig. Derfor er det praktisk for dig, når du gerne vil ordne andre gøremål, mens dit barn hygger sig i trygge omgivelser.
Smarte kravlegårde, der kan indstilles i højden
Både dine og dit barns behov ændrer sig i takt med, at barnet vokser. Derfor er du altid godt stillet, når du køber baby- og børneudstyr, der kan følge barnets udvikling og dermed være til gavn for jer i endnu længere tid. Et eksempel på dette er vores kravlegårde, der kan indstilles i højden. Har du et lidt større barn, er det praktisk, at kravlegårdens bund er tæt på gulvet. Det sikrer, at barnet ikke kan klatre ud på eventyr på egen hånd – og når du skal løfte barnet op af kravlegården, er hun eller han stor nok til selv at række ud efter dig, så du ikke skal bukke dig alt for langt ned.
De helt små børn er sværere at løfte ud af kravlegården, fordi de ikke selv er i stand til at hjælpe til. Derfor er det en stor fordel at vælge en model, hvor bunden kan hæves. Det skåner din ryg og gør også, at barnet i det hele taget føler sig tættere på dig. På nogle modeller er det ikke selve bunden, der hæves, men en babyindsats, der sættes oven på selve kravlegården. Resultatet er det samme, nemlig bedre ergonomi for dig og mere nærhed for din baby.
En hyggelig kravlegård fyldt med barnets yndlingslegetøj bliver hurtigt et favoritsted, og derfor anbefaler vi at købe en kravlegård, du kan bruge i så lang tid som muligt – til glæde for både dig og barnet.
Kravlegård 80 x 80 cm eller 100 x 100 cm – hvad skal jeg vælge?
Kravlegårde kommer i flere forskellige størrelser, og hos os finder du dem i størrelserne:
-
80 x 80 centimeter
-
100 x 100 centimeter
Hvilken model du skal vælge, kommer an på jeres behov og pladsen i jeres hjem. Bor jeres familie i en lejlighed eller i et lille hus, er pladsen ofte begrænset. Her er kravlegården i målene 80 x 80 centimeter rigtig fin. Den er rummelig og har stadig plads til leg uden at tage for meget af pladsen i hjemmet.
Kravlegården i målene 100 x 100 centimeter kan I dog få glæde af i længere tid, fordi der er mere plads til at tumle og udfolde sig fysisk for det lidt større barn. Hvilken, I skal vælge, kommer derfor an på, hvor meget plads I har, og hvor længe I regner med at bruge kravlegården.
Har du brug for hjælp til at vælge en kravlegård? Så er du mere end velkommen til at kontakte vores kundeservice, og vi vil hjælpe dig med at træffe det helt rigtige valg. Er du på jagt efter en billig kravlegård eller en kravlegård på tilbud, kan du også tilmelde dig vores nyhedsbrev og få besked om tilbud, kampagner og meget mere.