Samtykke til brug af cookies

Hos BabyTrold bruger vi egne cookies og cookies fra tredjepart til optimering, statistik, markedsføring og for at målrette indhold. Vi bruger cookies til at forbedrer brugervenligheden på vores side og gør det derfor endnu lettere for at dig at besøge og bruge BabyTrold.dk. Klik på "Fuld weboplevelse" for at give dit samtykke til brugen af cookies. 
Læs mere

X
  • Fri fragt v/køb over 499 kr.
  • 1-3 hverdages levering
  • 4,6 på Trustpilot
Find produkter, kategorier og brands
 
 
0,00 DKK
Din kurv

Forsendelsesgebyr
Total
0,00 DKK
Gå til indkøbskurv

Autostole 0-13 kg

På udkig efter en autostol til din baby? Så kan du vælge en model til 0-13 kg hos BabyTrold. Alle vores stole er naturligvis godkendte og lever op til strenge sikkerhedskrav. Derudover kan du få mange praktiske funktioner som isofix, babyindlæg og en drejelig base. Se udvalget herunder, og få gode råd om, hvordan du vælger en autostol til dit spædbarn.

15 produkter
   

Hvilke krav skal autostole 0-13 kg leve op til?

Det vigtigste, når du skal vælge en autostol til et spædbarn – og alle andre børn – er sikkerheden. Din lille guldklump skal selvfølgelig også sidde godt og behageligt, men det vigtigste er, at han eller hun er sikkert fastspændt. Hvis bilen er involveret i et uheld, er dit barn bedre beskyttet mod alvorlige skader.

Men hvornår ved du, om en autostol passer til din baby? Det er der nogle nemme måder at finde ud af:

  • Autostolen skal være godkendt til barnets højde, vægt og alder
  • Autostolen skal have mærkningen ECE 44-04 04- eller i-Size
  • Autostolen skal være bagudvendt, indtil din baby er mindst ni måneder
  • Ved I-Size skal din baby sidde bagudvendt, indtil det er mindst 15 måneder

Finder du en model, der lever op til disse krav, ved du, at du har fundet en sikker autostol til din baby.

I Danmark anbefaler FDM, at børn under kørsel sidder i en bagudvendt autostol så længe som muligt. Det er derfor et absolut must, at dit barns første autostol er lavet til at sidde bagudvendt. Det er også en god idé at sætte autostolen på bagsædet. Placerer du stolen på forsædet, må der ikke være en aktiv airbag. 

Find godkendte autostole til babyer hos os

Hos BabyTrold finder du et stort udvalg af bagudvendte autostole til børn på 0-13 kg. Alle stole er naturligvis sikkerhedsgodkendte og testede, så din lille baby får maksimal sikkerhed. For eksempel har vi sikre autostole til babyer fra RECARO. Mærket er kendt for at lave autostole med den nyeste teknik og behagelige materialer med smarte funktioner. Så kan du trygt tage på køretur med den lille ny. 

I vores udvalg af autostole til spædbørn får du dog ikke kun sikkerhed. Du kan også finde smarte funktioner, der gør det endnu lettere at bruge autostolene. For eksempel kan du vælge en drejbar model. Det vil sige, at du kan dreje autostolen, så den vender ud mod dig, når du skal sætte barnet i stolen og have hende eller ham ud igen. Så passer du bedre på din krop.

Masser af komfort og støtte til de mindste

En anden smart funktion ved vores autostole til babyer er, at de fås med et babyindlæg. Det vil sige blødt og behageligt polstring, der understøtter din babys kropsholdning så godt som muligt. Især de allermindste har brug for optimal støtte, fordi deres krop ikke kan holde sig selv. Vores babyindlæg er også aftagelige og kan vaskes. På den måde kan du bedre holde autostolen ren.

Når din baby bliver større, er det en god idé at erstatte polstringen med en justerbar nakkestøtte. Den er med til at sikre, at kropsholdningen stadig er god – ligesom flere af vores autostole også har både en sidde- og hvileposition. Så kan de børn, der ofte sover i autostolen, sidde godt imens. Skinner solen, kan du sætte smart solafskærmning fra eksempelvis Lionelo på bilruden.

Derfor bør du vælge en autostol med isofix til 0-13 kg

Hvis du har søgt efter gode autostole til børn, har du sikkert set ordet “isofix”. Og det er ikke så underligt. Isofix er nemlig smarte beslag, der gør det nemt at montere din babys autostol rigtigt. Faktisk er teknikken så nem, at risikoen for at spænde stolen forkert fast er meget mindre end med autostole, der monteres med sikkerhedsselen.

Den nemme teknik er også årsagen til, at isofix-beslag har været et EU-lovkrav til alle nye bilmodeller siden 2014. Beslagene er direkte forbundet til bilens karrosseri og befinder sig mellem bagsædet og ryglænet. Vælger du en af vores autostole med isofix, skal du blot klikke autostolen fast til beslagene. Bagefter sidder autostolen urokkelig godt og sikkert. Desuden er det lettere at flytte autostolen fra én bil til en anden.

Isofix-fastgørelsen gælder også vores autostole med “I-Size”. Mærkningen betyder, at stolene lever op til strenge sikkerhedskrav, og at de kun kan monteres ved hjælp af bilens isofix-beslag. Har din bil ikke isofix-beslag, kan du vælge en autostol, der kan monteres med bilens sele.

Hvordan fastgøres en autostol til baby?

Når den lille ny skal med på tur, er det selvfølgelig vigtigt, at autostolen er monteret korrekt. Tjek derfor altid den medfølgende vejledning, og om din bil passer til autostolen, før du kører.

  • Isofix: Har du valgt en af vores autostole til spædbørn, monteres de fast til bilens isofix-beslag. Det vil sige to små metalbøjler, der sidder skjult mellem bilens bagsæde og bagsædets ryglæn. Klik bare autostolens isofix-base fast i beslagene. Hører du en klik-lyd, er autostolen sat rigtigt på.
  • Sele: Med en selemonteret autostol fastgøres autostolen til bilen ved brug af sikkerhedsselen. Stram selerne så meget, at du lige kan få en flad hånd ind under. Selerne må ikke være snoede.

Er du i tvivl om, du har gjort det rigtigt? Tag stolen af igen, og start forfra. Ved alle slags autostole bør den monteres på bagsædet og vende mod køreretningen, så din baby er i den mest sikre position i tilfælde af en ulykke. 

Hvor lang tid må en nyfødt ligge i en autostol?

Hvor lang tid ens baby må sidde i autostol, er et spørgsmål, mange nye forældre gerne vil vide svaret på – man vil jo gerne gøre det bedste for sin baby. Desværre er svaret ikke så ligetil. Der er nemlig ikke nogen konkrete retningslinjer for, hvor længe din baby må sidde i autostol.

Eksperter anbefaler dog, at du på længere ture med din baby bør holde pauser undervejs. Det kan være cirka hver halve time. Hvis din baby for eksempel sover, kan han eller hun godt sidde i autostolen i et par timer ad gangen, uden at der sker noget ved det.

Du kan læse mere om, hvor længe en baby må sidde i en autostol, i vores artikel.

Hvornår skal en baby over i en større autostol?

Hos FDM anbefaler de, at du bruger en bagudvendt autostol til babyer, indtil guldklumpen er mindst ni måneder gammel – og helst længere. Når de sidder med ryggen til føreren, er de bedre beskyttet, og i de første leveår er barnets skelet stadig blødt. Desuden mangler små børn fuldt udviklede reflekser og reaktionsevne.

Det er først, når din baby som minimum kan sidde selv, at du bør skifte til en større autostol. Du kan for eksempel se på vores modeller til børn på 9-18 kg. Autostolene i denne størrelse egner sig til børn fra cirka ni måneder til fire år. Mange af modellerne kan også monteres både med og mod kørselsretningen.

Som udgangspunkt er det ikke et lovkrav, at autostole til babyer og børn er bagudvendte. Det vil sige, at stolene vender mod køreretningen. Men vær opmærksom på, om du vælger en I-Size autostol. Her er det faktisk et krav, at autostolen sidder bagudvendt, indtil din pige eller dreng er mindst 15 måneder. Autostolen fastgøres med isofix.

Husk, at i Danmark skal alle børn, som er under 135 cm høje, sidde i en godkendt autostol på køreture. Gør de ikke det, koster det et klip i kørekortet og en bøde.