Samtykke til brug af cookies

Hos BabyTrold bruger vi egne cookies og cookies fra tredjepart til optimering, statistik, markedsføring og for at målrette indhold. Vi bruger cookies til at forbedrer brugervenligheden på vores side og gør det derfor endnu lettere for at dig at besøge og bruge BabyTrold.dk. Klik på "Fuld weboplevelse" for at give dit samtykke til brugen af cookies. 
Læs mere

X
  • Fri fragt v/køb over 499 kr.
  • 1-3 hverdages levering
  • 4,6 på Trustpilot
Find produkter, kategorier og brands
 
 
0,00 DKK
Din kurv

Forsendelsesgebyr
Total
0,00 DKK
Gå til indkøbskurv

Hvad er isofix?

Den
24-01-2022
af
Emil Mandrup
Hvad er isofix?

Isofix er en international standard for sikkerhedspunkterne til montering af en autostol i bilen. Isofix øger altså sikkerheden for dit barn, når I er ude at køre i bil. Nedenfor kan du læse mere om, hvad isofix er, hvordan det fungerer, samt hvordan isofix kan øge sikkerheden. 

Isofix i din bil øger sikkerheden for dit barn

I alle biler produceret efter år 2000 er isofix standard. Det betyder, at din autostol med isofix med stor sandsynlighed passer til din bil. Isofix fungerer som en slags kliksystem, som du kan koble autostolen til. Beslagene er fastgjort til bilens karrosseri, og der er derfor ingen mulighed for, at autostolen rykker sig, imens I er ude at køre.  

De større autostolsmodeller kan normalt tilkobles direkte, men leder du efter en autostol, der passer til en nyfødt, er det meget muligt, at du skal have fat i en tilhørende isofixbase. Denne base bruges, hvis du ikke kan tilkoble autostolen direkte til isofixsystemet. Isofixbasen bør være certificeret og tilkobles til isofixsystemet i bilen, hvorefter autostolen tilkobles basen. Du kan læse mere om valg af autostol her.

Inden du begynder at koncentrere dig om isofixsystemet i din bil, bør du dog sikre dig, at du har den rigtige autostol til dit barn. Den rette autostol skal passe til dit barns vægt, og der skelnes her ofte mellem autostole til børn, der vejer 0-9 kilo, og autostole, der passer til børn, som vejer 9-36 kilo. Er dit barn vokset fra sin nuværende autostol, kan du se hele vores udvalg af forskellige autostole her

Her er fordelene ved isofix

Af sikkerhedsmæssige årsager anbefaler vi altid at benytte isofixsystemet i din bil. Nedenfor har vi opstillet en liste over fordelene:

  • Det er nemt og hurtigt at installere/afinstallere din autostol i isofixsystemet.
  • Du behøver ikke bruge standardselen, når dit barn er fastspændt til isofixsystemet.
  • Koblingen mellem autostolen og bilen er solid og urokkelig.
  • Sidder autostolen forkert, er det ikke til at undgå at høre og se det. 
  • Isofixsystemet er altid testet og sikkerhedsgodkendt. 
  • Du øger sikkerheden for dit barns hoved og nakke.

I forbindelse med den nemme installering og afinstallering af din autostol til isofix har undersøgelser faktisk vist, at sikkerheden øges gevaldigt. Det er blevet påvist, at når autostolen er fastspændt ved hjælp af den almindelige selefunktion, er det 70 % af autostolene, der er monteret forkert. I de tilfælde, hvor isofixsystemet bruges, er det kun 4 % af tilfældene, hvor autostolen er monteret forkert. 

Hvis du har spørgsmål til isofix eller vores autostole, kan du altid kontakte os

Hos BabyTrold har vi et bredt udvalg af forskellige autostole. På vores hjemmeside kan du finde de forskellige størrelser, som passer til nyfødte babyer og lidt større børn. Har du yderligere spørgsmål til isofix, og hvordan du skal forholde dig med den autostol, du har, kan du altid kontakte os. Du kan ringe til os alle dage fra 9.30-12.30 på tlf. 61 10 18 88, eller du kan skrive en mail på webshop@babytrold.dk. Vi ser frem til at hjælpe dig!