Samtykke til brug af cookies

Hos BabyTrold bruger vi egne cookies og cookies fra tredjepart til optimering, statistik, markedsføring og for at målrette indhold. Vi bruger cookies til at forbedrer brugervenligheden på vores side og gør det derfor endnu lettere for at dig at besøge og bruge BabyTrold.dk. Klik på "Fuld weboplevelse" for at give dit samtykke til brugen af cookies. 
Læs mere

X
  • Fri fragt v/køb over 499 kr.
  • 1-3 hverdages levering
  • 4,6 på Trustpilot
Find produkter, kategorier og brands
 
 
0,00 DKK
Din kurv

Forsendelsesgebyr
Total
0,00 DKK
Gå til indkøbskurv

Legetøj

Hos BabyTrold finder du et stort udvalg af legetøj og sjove aktivitetsredskaber til børn i alle aldre. Alle bidrager positivt til dit barns udvikling. For dit barn er leg nemlig en uundværlig del af hverdagen – men den udvikler også mange af dit barns fysiske og mentale færdigheder. Se derfor alle vores sjove og udviklende produkter til legetid her på siden.

929 produkter
  1 3 4 5   Næste
  1 3 4 5   Næste

Det bedste legetøj er både sjov og udviklende

Legetid er afgørende for dit barns udvikling, for det er netop i legen, at barnet kan udfolde sig. Samtidig er det vigtigt, at legetøjet lægger op til fysiske udfoldelser og kreativitet. Det gavner nemlig dit barns læring. Hos BabyTrold er vores sortiment af legetøj til børn derfor nøje udvalgt, så det gavner både dit barns motorik, sociale evner, kreative egenskaber og meget andet.

Af legetøj kan du blandt andet finde:

  • Sansebolde
  • Legetelte
  • Bøger
  • Legemad
  • Puslespil
  • Aktivitetskasser
  • Byggeklodser
  • Dukker

Og meget mere. Fælles for alt vores legetøj er, at det har en positiv effekt på dit barns udvikling og trivsel. For eksempel er vores udvalg af gå- og løbecykler, byggeklodser og puslespil med til at underholde dit barn, som samtidig lærer – helt uden at bemærke det, fordi man så let bliver opslugt af en sjov leg. Hos BabyTrold undervurderer vi derfor aldrig legetøjets egenskaber.

Her er godt legetøj til alle børn

Hos BabyTrold kan du være tryg ved kvaliteten. For os er det vigtigt, at børn får en tryg barndom fyldt med kreativ leg og dejlige stunder. For eksempel har vi kvalitetsbevidste mærker som byASTRUP, MAMAMEMO, JaBaDaBaDo og selvfølgelig vores helt eget brand. Her er der fokus på blandt andet materialer, design og ikke mindst sjov læring. Hos kan du altså finde legetøj i god kvalitet med sikkerheden i orden. 

Samtidig er alt vores legetøj designet til at gøre det lærerigt og udviklende for dit barn at lege. Det vil sige, at han eller hun får lov til at udforske, undersøge og afprøve sig selv og sine sociale kompetencer gennem leg. Tøv derfor ikke med at udforske vores store udvalg af godt legetøj til både drenge og piger.

Kvalitet behøver ikke koste en bondegård

Hos BabyTrold går vi op i, at godt legetøj ikke skal koste kassen. Udstyr til mor, barn og baby kan sagtens være i en rigtig god kvalitet og i et lækkert design uden at være en dyr fornøjelse. Sjove lege og god læring bør nemlig være tilgængeligt for alle. Derfor forhandler vi kvalitetslegetøj og aktivitetsprodukter til fordelagtige priser. 

Alt legetøj i vores udvalg er lavet på den måde, så det kombinerer sjov og udvikling. Vi vil nemlig gerne gøre hverdagen lettere og sjovere for børn såvel som voksne. Derfor finder du blandt andet legetøj, der både gavner dit barns fysik, motorik, fantasi og meget mere.  Naturligvis til overkommelige priser.

Så uanset om du er førstegangsforælder eller på udkig efter en fin gave til dit barnebarn, kan du finde noget inden for dit budget hos os.

Find det helt rigtige legetøj til børn i alle aldre

Det rette legetøj er ikke bare legetøj. Det er midler til dit barns læring, udvikling og glæde. Men hvad skal du give til dit barn set ud fra alder? Er du i tvivl, kan du bruge vores forslag som inspiration:

  • 0-6 mdr.: Din lille baby bruger mest tid på at sove og spise, men de er også interesseret i at føle og få øjenkontakt. Af legetøj kan du for eksempel give bløde rangler, bøger med enkle motiver og bløde bamser. De vil også begynde at gribe ud efter ting og putte dem i munden. Prøv med et sansetæppe, bideringe, rangler med lyde og et lille spejl.
     
  • 6-12 mdr.: Mange babyer elsker at eksperimentere og smide ting på gulvet. Derfor er legetøj som bolde, pegebøger og bamser en god gave. Kreativt legetøj som musikinstrumenter, puttekasse og byggeklodser er også en god idé. Hvis barnet begynder at læne sig op ad alting, er en gåvogn oplagt.
     
  • 1-3 år: Nu kan barnet gå og komme mere omkring. Det sjoveste er ofte at efterligne de voksnes verden med redskaber – for eksempel et legekøkken med legemad i træ eller tog, biler, dukker og dukkehus. Af udendørs legetøj er en sandkasse og gravemaskiner også populært.
     
  • 3-6 år: Aktivt legetøj og rollespil dominerer. Der bliver nemlig brugt en masse energi. Derfor er gynger, klatrestativer, hoppebolde, cykler, løbehjul og balancesten godt legetøj til et barn i denne alder. Når han eller hun skal slappe af, er puslespil, malergrej, tuscher samt perler til smykker og plader ofte et hit.

Hos BabyTrold har vi godt legetøj til børn i alle aldre. Vi anbefaler, at du tager udgangspunkt i, hvor dit barn er udviklingsmæssigt. Se derfor ikke de ovenstående forslag som facit. Børn er forskellige og udvikler sig i deres eget tempo. Skulle du have spørgsmål til vores børnelegetøj eller brug for hjælp til at vælge mellem vores produkter, er du naturligvis velkommen til at kontakte os.

Leder du efter legetøj med fokus på design og bæredygtighed?

Lægger du vægt på, at legetøjet også ser pænt ud? Det forstår vi godt. Mange børn kan godt lide at lege der, hvor resten af familien er. Derfor er det ikke sjældent, at legetøjet ikke kun optager plads på børneværelset, men også spiller en fremtrædende rolle i stuen. Her kan det være rart for nogle børnefamilier, at legetøjet passer til indretningen.

Mange forældre med fokus på pænt og bæredygtigt legetøj er blandt andet glade for legetøj i træ. Det naturlige materiale emmer af hygge og nostalgi, og moderne legetøj i træ er ofte produceret i stilfulde farver, der uden problemer passer ind i det moderne hjem. På den måde behøver du ikke gemme legetøjet væk i en skuffe på børneværelset.

Et godt eksempel er EverEarth. Det tyske mærke producerer legetøj i FSC-certificeret træ og lægger vægt på et klassisk design, der appellerer til børnene. Samtidig falder legetøjet ofte i forældrenes smag. Meget af deres udvalg er tilmed malet med vandbaseret maling. En sidste bonus er, at udvalget er designet til at udvikle børns finmotorik og fantasi gennem leg.

Generelt har vi hos BabyTrold et stort udvalg af forskellige farver. Så er du på udkig efter afdæmpede nuancer eller farverigt legetøj? Vores udvalg kan helt sikkert passe ind i din indretning.

Derfor bør legetøj give fantasien frit løb

Legens verden er børnenes helt eget, særlige univers. Når børn leger – alene eller sammen – er fantasien på arbejde, og helt nye kreative påfund ser dagens lys. Legen er ikke kun et hyggeligt afbræk fra hverdagen, men er også med til at forme børnene og lade dem udvikle sig. For eksempel når børnene efterligner de voksne og leger rollelege, hvor de laver mad eller indretter deres egen lille købmandsforretning. 

Derfor er det også vigtigt med sjovt legetøj til børn, der fremmer fantasien. Og som kan bruges til flere ting. Du kan for eksempel give et sjippetov, der både kan bruges til at sjippe med, gå på line på og danse limbo under. Balancesten, trampoliner og pools giver også masser af plads til fantasien. 

Med det meste af vores legetøj til både indendørs og udendørs leg er mulighederne mange. Samtidig skal børnene nok finde endnu flere måder at bruge dem på, end vi voksne selv kan komme i tanker om.